torsdag den 7. maj 2020

Er du optimist, pessimist eller realist?

Jeg kan naturligvis ikke svare på, om du er optimist, pessimist eller realist - det er et spørgsmål, kun du kan svare på. I stedet vil jeg svare på mine egne vegne. Men lad os først se på, hvad de tre typer egentlig betyder.

En optimist ser glasset som halvt fuldt. Dette er det klassiske eksempel, men hvad betyder det egentlig? Det betyder, at en optimist ser på verden, folk og ting heri med positive øjne.

En pessimist ser glasset som halvt tomt. Det betyder, at pessimisten ser det negative i verdenen, folk og ting heri. Og i glas eksemplet runder pessimisten ned fremfor op. Glasset er halvt tomt fremfor halvt fuld.

En realist derimod ser bare et glas vand og mener ikke, at det kan anses som negativt eller positivt - det er for fanden bare et glas vand. Nu er et glas vand så også et meget simpelt eksempel, hvor et mere komplekst eksempel kan være enten positiv, negativ eller både positiv og negativ - eller bare neutralt som med glasset. Man kan sige, at en realist ser verden, som den er uden at putte optimistiske eller pessimistiske øjne derpå.

Og mig. Jeg har altid sagt, at jeg mener, at der er godt og dårligt i nærmest alt. Det sagde jeg også, inden jeg stødte på definitionen af en realist. Så, er jeg realist? Måske. Jeg ønsker i hvert fald at kalde mig det, men jeg tror faktisk, at sandheden er mere kompleks endnu. Jeg er måske 60% realist, 20% optimist og 20% pessimist. Eller der omkring. 

Måske svinger det alt efter, hvordan jeg har det i øjeblikket. Måske var jeg mere pessimistisk, da stressen var værst og mindre nu. Så 60-20-20 er min baseline, men når noget påvirker mig, så rykker min fordeling sig. Lige inden mit stressniveau løb løbsk, følte jeg mig faktisk meget optimistisk - jeg havde nogle opgaver på arbejde, jeg endelig var ved at blive færdige med, og det føltes så fedt, at jeg svømmede i optimisme. Men så løb jeg ind i en mur med opgaverne, og de kunne ikke blive lavet færdig, og jeg styrtdykkede - alt min optimisme blev i løbet af ganske få dage lavet om til pessimisme.

Jeg tror, at stressen har lært mig, at selvom man selvfølgelig ikke skal gå rundt og være pessimistisk i hele tiden, så skal man også passe på med at være for optimistisk - for lige meget, hvordan man vender det, så kan tro (og optimisme) alene altså ikke flytte bjerge (eller mure). Jeg håber, at jeg i fremtiden, når noget går godt (eller dårligt), kan tage det lidt mere roligt og holde mig på realismens spor - håbe på det bedste men også give plads til, at det stadig kan fejle.

Hvad med dig? Er du optimist, pessimist eller realist? 

Og vigtigere endnu; er du i ro med din baseline eller kan du ligesom mig mærke, at det svinger? Og hvis det svinger, så er mit bedste råd for at undgå stress at holde lidt øje med det. Hvis du svinger fra en pol til den anden i løbet af kort tid, så kan det netop være tegn på eller årsag til stress.

torsdag den 30. april 2020

Meditation anbefaling: Mindfull health (på engelsk)

Meditation er en af de bedste måder at finde ro på, og er derfor også et vigtigt redskab i at blive mindre stresset.

Min vigtigste tip, når det gælder meditation, er, at alle kan lære det - det handler blot om at finde den type for meditation, der virker for en selv.

Foruden Åben og Rolig meditationer, som jeg har skrevet om i tidligere blogindlæg, så kan jeg anbefale disse meditationer:

Jeg bruger især KV’s meditationer, da hans stemme er den helt rigtige for mig. Disse meditationer er på engelsk, og selvom de ved første forsøg virker anderledes end dem fra Åben og Rolig, så bygger de på samme principper: Accept for at finde ro til at have det som man har det, for at man på den måde kan give plads til, at man kan få det bedre.

OBS: Har netop (20200506) opdaget, at mange af Karunavira's lydfilder er forsvundet fra soundcloud - jeg håber de kommer igen.

onsdag den 22. april 2020

Snart igen

At spise ude
Og ikke ude hjemme
At tage en bid 
Af en ret
Bedre end 
Man selv kan lave
Eller bringe hjem

At sætte sig i et fly
Rejse nær og fjern
At se bjerge, hav
Eller Londons travle byliv
At være under 
Fremmed himmelstrøg

At se en film
På stort lærred
Eller et teaterstykke
At være eller ikke at være
At gå i museum
Se fordums liv
At være bare lidt kulturel

At tage på arbejde
At nytte andre
At få et rigtigt liv
I normal rytme
Ude og hjemme
Og ikke denne pseudo eksistens

At være nær
Rigtig nær
Og ikke med social afstand
At kramme
Familie og venner
Fra andre bobler

At være fri
Til at gøre
Lige hvad man har lyst til
Vi har det ikke nu
Men vi har det

Snart igen

lørdag den 18. april 2020

Meditation (og kursus) anbefaling: Åben og Rolig

En god måde at falde lidt til ro, når man er presset - uanset om man er stresset eller ej, er meditation. Det gælder også her under Corona krisen, hvor mange mennesker er lidt frustrerede, skræmte - jeg ved ikke helt, hvad det rigtige ord er. Vi lever bare i en usikker tid lige nu.

Jeg har i årevis forsøgt at lære at meditere, men har gang på gang givet op. I dag ved jeg, at det er vigtig at finde de meditationer, der virker for en selv. For mig skal det være simpelt og bygge på accept frem for aktivt at forsøge at ændre sig selv - man skal acceptere sig selv og sin situation i øjeblikket frem for at tvinge sig selv til at tænke anderledes. Og på den måde opnår man den plads og ro, man har brug for, til rent faktisk at få det bedre.

Jeg fik via min læge en henvisning til et stresskursus: Åben og Rolig, og på det kursus lærte vi bl.a. at meditere. I dag er det stadigt svært, men det bliver lettere og lettere for hver meditation, jeg laver. 

Meditationerne fra kurset kan tilgås her:
Og det er klart de bedste meditationer, jeg har fundet på dansk.

Det vigtigste at vide, hvis man vil lære at meditere, er, at det netop skal læres, og at man skal være tålmodig med det. Der findes også en app for kurset, og i den app findes der foruden meditationerne også nogle videoer, der beskriver metoden, som kurset bygger på. (Lydfilerne findes i øvrigt også på soundcloud, hvis man foretrækker at bruge den.)

Kurset kan klart anbefales til alle, der er stress sygemeldt. Der er flere måneders ventetid derpå, så jeg anbefaler at bede om det tidligt i forløbet. Kurset er PT tilgængelig, hvis man bor i følgende kommuner: København, Aalborg, Mariagerfjord, Skanderborg og Solrød.

torsdag den 16. april 2020

Gode råd til den stressede nr. 3: Hvad skal du gøre, hvis du bliver alvorligt stresset? Og diverse stress pitfalls - hvad skal du ikke gøre?

Dette blogindlæg er ment som en nødhjælp og er noget du kun får brug for, hvis du rent faktisk selv ender med at blive alvorligt stresset. Når man først indser, at man er stresset, kan det være svært at vide, hvad man skal gøre og ikke gøre - det hele er forvirrende og uoverskueligt. Indlægget her er ment som en guide i netop den situation, hvor man ikke selv kan overskue sin situation.

  • Tag en stresstest for at afgøre, hvor slemt det er. Jeg kan anbefale denne. Er du i den røde zone (og især hvis du har svaret ja til flere alvorlige stresssignaler), så skal du reagere på det NU.
  • Snak med din chef og brug ordet “stress”. Hvis du bare siger, at du har travlt, for meget at lave osv. så kan det være svært for chefen at afgøre, om du måske bare har brug for at blive hørt og afreagere lidt. Samtidig er det at sige det højt også en vigtig del i det at anerkende, hvor slemt det står fat.
  • Brug den hjælp, du kan få. Gennem mit arbejde kunne jeg få tilgang til Falck HealthCare. Herigennem fik jeg et antal psykologsamtaler, der hjalp med at lede mig på rette vej.
  • Gå til lægen så tidlig som muligt. Det er hende eller ham, der afgør, om det er nødvendig med en sygemelding. I starten var jeg bange for at gå til lægen, fordi jeg ikke mente, jeg havde tid til en sygemelding, men til sidst var jeg mere bange for ikke at få en sygemelding - altså ikke at blive taget alvorligt. Heldigvis viste min læge sig at være meget kompetent - også på stress.
  • Bed om hjælp fra kollegaer, chefer, familie og venner. F.eks. kan det være nyttigt at snakke med andre, der selv har oplevet at være stresset.
  • Tænk ikke for meget over stressen selv. Det var første pitfall, jeg faldt i, at fokusere for meget på stressen selv. Jeg så stress som et problem, jeg havde. Det skulle løses, og for at løse det måtte jeg lære så meget om stress som muligt. Problemet er bare, at den største stressfaktor, der findes, faktisk er stressen selv, så dette var klart med til, at jeg bare fik det værre og værre.
  • Acceptér en sygemelding. Jeg forsøgte at blive på arbejde, og jeg er i tvivl om det var mig en fordel eller ikke. Jeg fik afleveret nogle opgaver til anden side, som gav mig lidt ro og gjorde det lettere for mig ikke at bekymre mig om dem, men på den anden side så var det virkelig hårdt - især til sidst. Man kan vel sige, at jeg brugte det absolut sidste energi, jeg havde at give af. Men det gjorde det lettere for mig at gøre det, der rent faktisk skulle til; at stoppe op, blive sygemeldt og give slip.
  • Afled, afled og afled dine tanker. Når man først er sygemeldt, så handler det om at aflede sin hjerne så meget som muligt - i starten var harmløse TV serier det eneste, der virkede for mig, men det er meget individuelt, hvad der vil virke for en, så prøv dig frem.
  • Motion er også en mulig pitfall, især hvis man går for meget op i det. Husk på, at man har ophobet en masse stress hormoner i sig og ro er den bedste kur på at få dem mindsket, så rolige gåture og ikke andet. På den anden side kender jeg mindst en person, der netop brugte hård motion som kuren på stress. Så måske, hvis du tror, at dette er løsningen for dig så prøv det forsigtigt (måske i koordinering med lægen) og stop op, hvis det viser sig at skade dig.
  • Pas på med alkohol. Jeg endte med slet ikke at drikke i en periode fordi min krop reagerede underligt på det.

Og det vigtigste af alt

  • Acceptér, at du ikke har det godt lige nu, og at det vil tage tid at få det bedre. Dette vil give dig den ro, du har brug for, til at få det bedre.

onsdag den 15. april 2020

Corona: accept vs. “tænk positiv”

Jeg var meget frustreret, da Danmark lukkede ned. Ikke fordi, jeg var bange for at blive syg, ikke fordi, jeg ikke kan undvære rejser, restauranter og andre goder et stykke tid, men fordi, jeg er stress sygemeldt, og for at komme mig over det, skal jeg tilbage på fuld tid på arbejdet - men det er jo ikke nemt, når man som offentlig ansat er sendt hjem fra arbejde.

Denne frustration forværrede klart min stress, men med tiden faldt jeg til ro igen. Man kan vel sige, at denne ret usædvanlige hverdag med hjemmestudie, er blevet min nye hverdag. Jeg lærte at acceptere, at hverdagen er, som den nu engang er.

I medierne dukker der flere og flere artikler op, om hvor hårdt vi alle har det for tiden. Og mange af disse artikler kommer med råd til, hvordan man mentalt set klarer sig igennem krisen. Det råd jeg gerne vil diskutere her, fandt jeg på dr.dk i sidste uge. I denne artikel fandt jeg følgende citat: “Du bliver skør i hovedet, hvis du kun ærgrer dig over alt det, du ikke kan. Du skal tvinge dig selv til at tænke på noget, der er godt, siger centerchefen fra Headspace”

Dette er anvendt positiv psykologi, som jeg ikke er alt for glad for. Og hvorfor er jeg ikke det? Headspace har jo egentlig ret - det er ikke godt for en at være negativ i hele tiden. Men skal man virkelig tvinge sig selv til at tænke positiv? Skal vi virkelig bare ignorere alt det negative, der sker for tiden?

Jeg tror ikke, at der findes en løsning, der er den rette for alle. 

Bare at tænke positiv fungerer for nogle, og er du en af dem det virker for, så ignorér blot dette blogindlæg - det er ikke ment til dig. 

Men positiv psykologi virker ikke for alle!

Måske du allerede ved, at det ikke virker for dig. Måske du har forsøgt men fejlet. Måske du bare er blevet mere negativ efter at have forsøgt. Måske du slår dig selv i hovedet over ikke bare at kunne tænke positiv - det lyder jo så nemt, så hvorfor kan du ikke finde ud af det? Måske du tænker, at der er noget i vejen med dig, når du går rundt og er så negativ hele tiden?

Og netop dette er faren ved anvendt positiv psykologi. At man får at vide, at det er så nemt - du skal bare tænke positivt, og når det så ikke virker, så giver man sig selv skylden.

Jeg har læst mange selvhjælpsbøger, og nogle af disse har været inden for positiv psykologi. Da jeg læste den første, var jeg stadig meget psykologisk naiv, og jeg troede fuldt ud på den. Ifølge denne bog skulle jeg hver aften skrive tre gode ting ned, som var sket i løbet af dagen. Jeg skulle på den måde fokusere på de positive ting i stedet for at tænke på det negative. Men hvis jeg havde haft en dårlig dag, så var det rigtig svær at komme på de her positive ting, og det gjorde det bare endnu mere tydeligt for mig, at jeg havde haft en dårlig dag. Måske jeg kunne havde givet slip på dagen, hvis det ikke var for, at jeg jo skulle finde på de her ting. Og hvad endnu værre var, havde jeg haft bare en normal dag, hvor jeg ikke var speciel positiv, men heller ikke speciel negativ men et sted imellem, så kunne det også være svært at komme på de tre gode ting. Der var måske bare ikke sket så meget den dag, og det at jeg ikke kunne komme på tre ting, fik mig til at tro, at jeg havde haft en dårlig dag og gjorde mig ked af det, selvom min dag egentlig havde været ok. Denne bog, i stedet for at hjælpe mig, så skadede den mig faktisk. I dag er jeg mindre psykologisk naiv, og jeg ved, at man får hver selvhjælpsbog eller råd, man finder på internettet, skal vide, at det ikke nødvendigvis er det rette for en selv.

Så mit råd til dig, der ikke bare kan tænke positiv: 

Vid, at der er ikke noget i vejen med dig! 

Livet er svært lige nu. Måske du har mistet en kær en, måske du har mistet dit arbejde, måske din drøm er sat i stå, måske du har det svært af andre grunde. Det er ok at være negativ. Giv dig selv plads til at være negativ. Acceptér at livet er svært lige nu. Og måske netop denne accept kan give dig det rum, du har brug for, til at få det bedre igen - til at blive lidt mere positiv og lidt mindre negativ - ikke ved at tvinge dig selv til det men ved at skabe pladsen og roen til det.

torsdag den 9. april 2020

Gode råd til den stressede nr. 2: Kend dine stressfaktorer (stressorer) på arbejdet og sæt dig nogle bud

Der findes et hav af årsager til stress. Jeg vil ikke liste dem, men i kan finde en god liste her: https://spotstress.dk/hvad-er-stress/aarsager-til-stress-stressorer.

I dette blogindlæg vil jeg gerne tale om de daglige stressorer. Dem som påvirker os til hverdag på jobbet. Det er vigtig at finde disse, da det netop er dem, man kan justere på for at undgå at blive stresset.

På et tidspunkt for rigtig lang tid siden (måske sommeren 2018) satte jeg mig faktisk nogle regler for at undgå stress. En af mine regler var, at mindst 2-3 dage om ugen måtte jeg ikke multitaske. Jeg følte, at jeg blev ør i hovedet, når en hel uge gik med multitasking, og derfor satte jeg mig reglen. Senere hen ændrede jeg “ør” til “skør” - lidt for sjovt, men i dag forstår jeg, at det jo overhovedet ikke var sjovt. Jeg føler mig rent faktisk “skør”, når jeg multitasker for meget. Reglen viste sig desværre dengang at være umuligt at overholde. Jeg havde for stort et ansvarsområde, og når noget indenfor mine områder gik ned, så var jeg ofte den eneste til at fikse dem. Og derudover kom der henvendelser (e-mails og telefon opkald) fra brugere og andre interessenter af mine produkter. Der var bare ikke tid til at monotaske.

Jeg har altså i lang tid været bevidst om stressorer. Det er bare først nu, at jeg forstår, hvad det kan ende med, hvis man bare ignorerer dem.

I dag har jeg tre bud:

Hold pauser. Det kan godt være forskelligt fra person til person, hvad en pause er. For mig er det, at gå en tur, at tage mig ekstra tid om at lave en kop te, se på naturen eller nuttede kattebilleder - typisk på https://www.reddit.com/r/aww/. Jeg er introvert, som betyder, at jeg lader min energi bedst, når jeg er lidt for mig selv, men for en ekstrovert, er det meget muligt, at den bedste pause vil være at sludre lidt med sine kollegaer. En god pause kan også være meditation, som jeg vil sige meget mere om i senere blogindlæg. Og når det kommer til pauser er det vigtigt at kende forskellen på pauser og overspringshandlinger. Hvis du f.eks. ikke kan komme videre med din opgave, så er det ikke en pause lige at tjekke din mail, fordi det erstatter et opmærksomhedspunkt med andet og mange gange flere, fordi der jo kan være mange mails i din inbox.

Undgå for megen multitasking, har jeg allerede nævnt. Jeg må være ærlig og sige, at jeg stadig finder den svær at udføre, og jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal sætte den i værk. Idéen er kun at se på en opgave den dag, og da forstyrrelser ofte kommer i form af mail, telefonopkald, møder og Icinga vil det være naturligt, at skære dem fra de dage, men nogen gange kræver den opgave, man laver, at man kontakter nogen, og så må man jo bryde den regel.

Vil mindre/gør mindre. Jeg skal virkelig lære at være mindre ambitiøst. Jeg vil sige, at man skal ville og gøre mindre end hvad man magter, således at man altid har lidt energi til overs. Jeg benyttede mig af en Falck HealthCare psykolog (havde tilgang via arbejdet), da min stress var værst. Hun blev ved med at sige til mig, at jeg ikke skulle gøre, hvad jeg mente jeg burde eller skulle gøre, men derimod hvad jeg gerne selv ville gøre. Men, der er bare så mange ting, jeg gerne vil. Og det er både på arbejdet og hjemme. Egentlig burde jeg aldrig have startet denne blog - uanset hvordan jeg vender det, så er det jo en ting til, jeg gerne vil. Men som en del af mit hjemmearbejde her under Corona krisen, har jeg lavet en præsentation om stress, og det gik op for mig, at meget af det jeg ville sige bedre kunne formuleres på denne måde. Så jeg tillod mig selv endnu en ting :)

Mit råd til jer er ret simpelt - find ud af, hvad der stresser dig på arbejdet og sæt dig nogle regler baseret på dem. Nu kan i læse, hvordan jeg har gjort. Håber det er til en hjælp.