Jeg kan naturligvis ikke svare på, om du er optimist, pessimist eller realist - det er et spørgsmål, kun du kan svare på. I stedet vil jeg svare på mine egne vegne. Men lad os først se på, hvad de tre typer egentlig betyder.
En optimist ser glasset som halvt fuldt. Dette er det klassiske eksempel, men hvad betyder det egentlig? Det betyder, at en optimist ser på verden, folk og ting heri med positive øjne.
En pessimist ser glasset som halvt tomt. Det betyder, at pessimisten ser det negative i verdenen, folk og ting heri. Og i glas eksemplet runder pessimisten ned fremfor op. Glasset er halvt tomt fremfor halvt fuld.
En realist derimod ser bare et glas vand og mener ikke, at det kan anses som negativt eller positivt - det er for fanden bare et glas vand. Nu er et glas vand så også et meget simpelt eksempel, hvor et mere komplekst eksempel kan være enten positiv, negativ eller både positiv og negativ - eller bare neutralt som med glasset. Man kan sige, at en realist ser verden, som den er uden at putte optimistiske eller pessimistiske øjne derpå.
Og mig. Jeg har altid sagt, at jeg mener, at der er godt og dårligt i nærmest alt. Det sagde jeg også, inden jeg stødte på definitionen af en realist. Så, er jeg realist? Måske. Jeg ønsker i hvert fald at kalde mig det, men jeg tror faktisk, at sandheden er mere kompleks endnu. Jeg er måske 60% realist, 20% optimist og 20% pessimist. Eller der omkring.
Måske svinger det alt efter, hvordan jeg har det i øjeblikket. Måske var jeg mere pessimistisk, da stressen var værst og mindre nu. Så 60-20-20 er min baseline, men når noget påvirker mig, så rykker min fordeling sig. Lige inden mit stressniveau løb løbsk, følte jeg mig faktisk meget optimistisk - jeg havde nogle opgaver på arbejde, jeg endelig var ved at blive færdige med, og det føltes så fedt, at jeg svømmede i optimisme. Men så løb jeg ind i en mur med opgaverne, og de kunne ikke blive lavet færdig, og jeg styrtdykkede - alt min optimisme blev i løbet af ganske få dage lavet om til pessimisme.
Jeg tror, at stressen har lært mig, at selvom man selvfølgelig ikke skal gå rundt og være pessimistisk i hele tiden, så skal man også passe på med at være for optimistisk - for lige meget, hvordan man vender det, så kan tro (og optimisme) alene altså ikke flytte bjerge (eller mure). Jeg håber, at jeg i fremtiden, når noget går godt (eller dårligt), kan tage det lidt mere roligt og holde mig på realismens spor - håbe på det bedste men også give plads til, at det stadig kan fejle.
Hvad med dig? Er du optimist, pessimist eller realist?
Og vigtigere endnu; er du i ro med din baseline eller kan du ligesom mig mærke, at det svinger? Og hvis det svinger, så er mit bedste råd for at undgå stress at holde lidt øje med det. Hvis du svinger fra en pol til den anden i løbet af kort tid, så kan det netop være tegn på eller årsag til stress.
