Dette blogindlæg er ment som en nødhjælp og er noget du kun får brug for, hvis du rent faktisk selv ender med at blive alvorligt stresset. Når man først indser, at man er stresset, kan det være svært at vide, hvad man skal gøre og ikke gøre - det hele er forvirrende og uoverskueligt. Indlægget her er ment som en guide i netop den situation, hvor man ikke selv kan overskue sin situation.
- Tag en stresstest for at afgøre, hvor slemt det er. Jeg kan anbefale denne. Er du i den røde zone (og især hvis du har svaret ja til flere alvorlige stresssignaler), så skal du reagere på det NU.
- Snak med din chef og brug ordet “stress”. Hvis du bare siger, at du har travlt, for meget at lave osv. så kan det være svært for chefen at afgøre, om du måske bare har brug for at blive hørt og afreagere lidt. Samtidig er det at sige det højt også en vigtig del i det at anerkende, hvor slemt det står fat.
- Brug den hjælp, du kan få. Gennem mit arbejde kunne jeg få tilgang til Falck HealthCare. Herigennem fik jeg et antal psykologsamtaler, der hjalp med at lede mig på rette vej.
- Gå til lægen så tidlig som muligt. Det er hende eller ham, der afgør, om det er nødvendig med en sygemelding. I starten var jeg bange for at gå til lægen, fordi jeg ikke mente, jeg havde tid til en sygemelding, men til sidst var jeg mere bange for ikke at få en sygemelding - altså ikke at blive taget alvorligt. Heldigvis viste min læge sig at være meget kompetent - også på stress.
- Bed om hjælp fra kollegaer, chefer, familie og venner. F.eks. kan det være nyttigt at snakke med andre, der selv har oplevet at være stresset.
- Tænk ikke for meget over stressen selv. Det var første pitfall, jeg faldt i, at fokusere for meget på stressen selv. Jeg så stress som et problem, jeg havde. Det skulle løses, og for at løse det måtte jeg lære så meget om stress som muligt. Problemet er bare, at den største stressfaktor, der findes, faktisk er stressen selv, så dette var klart med til, at jeg bare fik det værre og værre.
- Acceptér en sygemelding. Jeg forsøgte at blive på arbejde, og jeg er i tvivl om det var mig en fordel eller ikke. Jeg fik afleveret nogle opgaver til anden side, som gav mig lidt ro og gjorde det lettere for mig ikke at bekymre mig om dem, men på den anden side så var det virkelig hårdt - især til sidst. Man kan vel sige, at jeg brugte det absolut sidste energi, jeg havde at give af. Men det gjorde det lettere for mig at gøre det, der rent faktisk skulle til; at stoppe op, blive sygemeldt og give slip.
- Afled, afled og afled dine tanker. Når man først er sygemeldt, så handler det om at aflede sin hjerne så meget som muligt - i starten var harmløse TV serier det eneste, der virkede for mig, men det er meget individuelt, hvad der vil virke for en, så prøv dig frem.
- Motion er også en mulig pitfall, især hvis man går for meget op i det. Husk på, at man har ophobet en masse stress hormoner i sig og ro er den bedste kur på at få dem mindsket, så rolige gåture og ikke andet. På den anden side kender jeg mindst en person, der netop brugte hård motion som kuren på stress. Så måske, hvis du tror, at dette er løsningen for dig så prøv det forsigtigt (måske i koordinering med lægen) og stop op, hvis det viser sig at skade dig.
- Pas på med alkohol. Jeg endte med slet ikke at drikke i en periode fordi min krop reagerede underligt på det.
Og det vigtigste af alt
- Acceptér, at du ikke har det godt lige nu, og at det vil tage tid at få det bedre. Dette vil give dig den ro, du har brug for, til at få det bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar