At spise ude
Og ikke ude hjemme
At tage en bid
Af en ret
Bedre end
Man selv kan lave
Eller bringe hjem
At sætte sig i et fly
Rejse nær og fjern
At se bjerge, hav
Eller Londons travle byliv
At være under
Fremmed himmelstrøg
At se en film
På stort lærred
Eller et teaterstykke
At være eller ikke at være
At gå i museum
Se fordums liv
At være bare lidt kulturel
At tage på arbejde
At nytte andre
At få et rigtigt liv
I normal rytme
Ude og hjemme
Og ikke denne pseudo eksistens
At være nær
Rigtig nær
Og ikke med social afstand
At kramme
Familie og venner
Fra andre bobler
At være fri
Til at gøre
Lige hvad man har lyst til
Vi har det ikke nu
Men vi har det
Snart igen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar