Det er virkelig noget lort at være stresset under Corona krisen. Det er egentlig ikke fordi, at jeg er bange for at blive syg, men jeg er offentlig ansat og er derfor sendt hjem fra arbejde i en tid, hvor det er meningen, at jeg skal optrappe min arbejdstid.
Og jo, jeg laver hjemmestudie (det er det eneste, jeg kan lave hjemmefra). Det kunne jeg optrappe i, men det er bare ikke det samme. Det er jo ikke tiden, der stresser mig, men jaget på min arbejdsplads, og det kan jeg ikke vende mig til herhjemme. Samtidig står det i medierne, at offentlig ansatte bør holde deres ferie under hjemsendelsen, og det vil jeg egentlig gerne, jeg kunne få skrevet noget på min bog, men som deltidssygemeldt har jeg ikke automatisk ret til at holde ferie - jeg skal have godkendelse fra kommunen/jobnet til dette, men bør jeg virkelig kontakte jobnet lige nu om det problem, når nu jeg læser, at der bliver flere og flere ledige i disse dage? Har de ikke mere ret til deres tid end mig? Er mit problem ikke lidt en luksus problem i forhold til deres?
Og så har jeg faktisk været lidt syg. Jeg blev forkølet, kort inden Danmark blev lukket ned. Jeg tvivler på, at det er Corona, men jeg kan ikke være sikker. En del af mig håber på, at det var Corona, så jeg ikke risikerer det senere hen og kan blive endnu mere forsinket i mit stressforløb. Men jeg kan ikke rigtig helt komme mig over den forkølelse. Det er sikkert bare pga. mine besværlige bihuler, og selv hvis det var Corona, der startede det hele, så er virussen sikkert langt væk på nuværende tidspunkt. Jeg vil have godt af at komme noget mere ud. Men, hvad hvis jeg tager fejl, hvad hvis jeg smitter?
Og så er der samfundet. Hvad skal der ske med den? Hvordan vil krisen påvirke økonomien, vil vi f.eks. blive bedt om at skære ned på arbejdet, måske der kunne komme fyringsrunder? Det er sket før. Om ikke andet, tænker jeg, at vores ledige stilling til en, der skal hjælpe mig, kommer til at ryge. Det er som regel, det første der sker - at ledige stillinger bliver taget fra os, når det er nødvendigt. Og jeg forstår godt, at det kan blive nødvendigt, men det betyder bare, at jeg stadig vil være alene ansvarlig på mit område.
Det er virkelig noget lort at være stresset under Corona krisen. Jeg kunne se lyset for enden af tunnelen. Påske, det var meningen, hvis alt gik godt, at jeg skulle raskmeldes i påsken. Men nu ved jeg ikke, hvor tunnelen fører hen og hvornår den ender.
Jeg forsøger at behandle alle disse usikkerheder, som jeg behandler stressen selv - med tålmodighed og accept, men det er fandeme svært.
