En god måde at falde lidt til ro, når man er presset - uanset om man er stresset eller ej, er meditation. Det gælder også her under Corona krisen, hvor mange mennesker er lidt frustrerede, skræmte - jeg ved ikke helt, hvad det rigtige ord er. Vi lever bare i en usikker tid lige nu.
Jeg har i årevis forsøgt at lære at meditere, men har gang på gang givet op. I dag ved jeg, at det er vigtig at finde de meditationer, der virker for en selv. For mig skal det være simpelt og bygge på accept frem for aktivt at forsøge at ændre sig selv - man skal acceptere sig selv og sin situation i øjeblikket frem for at tvinge sig selv til at tænke anderledes. Og på den måde opnår man den plads og ro, man har brug for, til rent faktisk at få det bedre.
Jeg fik via min læge en henvisning til et stresskursus: Åben og Rolig, og på det kursus lærte vi bl.a. at meditere. I dag er det stadigt svært, men det bliver lettere og lettere for hver meditation, jeg laver.
Meditationerne fra kurset kan tilgås her:
Og det er klart de bedste meditationer, jeg har fundet på dansk.
Det vigtigste at vide, hvis man vil lære at meditere, er, at det netop skal læres, og at man skal være tålmodig med det. Der findes også en app for kurset, og i den app findes der foruden meditationerne også nogle videoer, der beskriver metoden, som kurset bygger på. (Lydfilerne findes i øvrigt også på soundcloud, hvis man foretrækker at bruge den.)
Kurset kan klart anbefales til alle, der er stress sygemeldt. Der er flere måneders ventetid derpå, så jeg anbefaler at bede om det tidligt i forløbet. Kurset er PT tilgængelig, hvis man bor i følgende kommuner: København, Aalborg, Mariagerfjord, Skanderborg og Solrød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar